Stress -hvad er stress, og hvorfor bliver vi stressede?

Stress er en tilstand, hvor kroppen og psyken reagerer på belastning. Når vi oplever, at kravene omkring os overstiger de ressourcer, vi har til rådighed, kan kroppen gå i alarmberedskab.

Stress er en naturlig reaktion, som hjælper os med at håndtere kortvarige udfordringer. Problemet opstår, når belastningen bliver ved over længere tid, og kroppen og psyken ikke får mulighed for at falde til ro og genopbygge ressourcer.

Som psykolog møder jeg mange mennesker, der først opdager, hvor belastede de er, når de ikke længere kan fortsætte som før. Nogle har været pressede i lang tid, mens andre er blevet ramt af en større belastning eller flere ting på én gang.

Derfor handler stress ikke kun om at have travlt. Det handler også om forholdet mellem de krav, vi oplever, og de ressourcer, vi har til rådighed til at håndtere dem.

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand og kroppens reaktion på fysisk eller psykisk belastning. 

Når vi bliver stressede, aktiveres kroppens alarmberedskab. Der sættes en række fysiske og psykiske processer i gang, som gør os klar til at reagere på en oplevet udfordring eller fare.

Det er en helt naturlig del af kroppens måde at håndtere belastning på.

Vi har brug for denne reaktion.

Hvis du står til en eksamen, skal holde en vigtig præsentation, er midt i en konflikt eller pludselig skal nå en bus, kan stressreaktionen hjælpe dig med at samle kræfter og fokusere på det, der skal ske.

Det afgørende er derfor ikke, om du oplever stress, men hvor længe belastningen varer, hvor kraftig den er, og om du får mulighed for at komme ned i gear igen.

Der skelnes ofte mellem kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress

Kortvarig stress opstår typisk, når der er en konkret og tidsbegrænset årsag til belastningen.

Det kan eksempelvis være:

• en eksamen

• en deadline

• en vigtig arbejdsopgave

• en konflikt

• en præstation, du er nervøs for

• en uventet situation, der kræver din fulde opmærksomhed.

I sådanne situationer er stressreaktionen hensigtsmæssig. Den kan skærpe vores opmærksomhed og gøre os i stand til at yde en ekstra indsats både fysisk og psykisk.

Når udfordringen er overstået, skal kroppen gerne kunne falde til ro igen.

Det er netop denne mulighed for at skifte mellem belastning og restitution, der er vigtig.

Kortvarig stress er derfor en naturlig del af livet og er ikke i sig selv problematisk.

Langvarig stress og overbelastning

Langvarig stress opstår, når vi gennem længere tid oplever en belastning, som vores ressourcer ikke kan følge med til.

Det kan være, fordi kravene er meget høje. Men det kan også være, fordi vores ressourcer er blevet mindre.

Måske har du tidligere kunnet klare et højt arbejdspres, men står samtidig med sygdom i familien, søvnmangel, små børn, økonomiske bekymringer eller andre forhold, der kræver noget af dig.

Det betyder, at det samme arbejdspres, som du tidligere kunne håndtere, pludselig kan blive for meget.

Stress opstår altså ikke nødvendigvis på grund af én bestemt ting.

Ofte er det summen af belastninger, der bliver afgørende.

Hvad kan udløse langvarig stress?

Der kan være mange forskellige årsager til langvarig stress.

Det kan blandt andet være:

• højt arbejdspres eller et belastende arbejdsmiljø

• mange krav og for lidt tid

• store forandringer i livet

• problemer i parforholdet eller familien

• sygdom hos dig selv eller en, du holder af

• sorg eller andre kriser

• økonomisk utryghed

• konflikter

• manglende mulighed for pauser og restitution

• en længere periode med meget lidt søvn eller fritid

• høje krav til dig selv

• vanskeligheder ved at sige fra eller sætte grænser.

For mange mennesker er der ikke én enkelt forklaring.

Det kan være flere belastninger, der tilsammen betyder, at der ikke længere er nok overskud til at håndtere det hele.

Når man vænner sig til at være presset

Noget af det, der kan gøre stress svært at opdage, er, at belastningen ofte udvikler sig gradvist.

Man vænner sig til at have travlt.

Man vænner sig til at sove lidt mindre.

Man vænner sig til at springe pauserne over.

Man tænker måske:

“Når bare jeg kommer igennem denne uge...”

“Når denne deadline er overstået...”

“Når børnene er faldet til...”

“Når jeg lige får afsluttet det her...”

Men den næste uge bliver måske lige så travl som den forrige.

Og pludselig er det ikke længere en kort periode, du skal igennem. Det er blevet din hverdag.

Det kan være svært at opdage, fordi man stadig kan fungere.

Man går på arbejde. Man henter børn. Man handler ind. Man svarer på beskeder. Man får hverdagen til at hænge sammen.

Men måske kræver det efterhånden al den energi, man har.

Det er en af grundene til, at stress ikke altid er synligt for andre.

Du kan godt se ud, som om du fungerer, samtidig med at du er alvorligt belastet.

Stress handler om mere end travlhed

Det er let at tænke på stress som noget, der opstår, fordi man har for meget at lave.

Men travlhed er ikke nødvendigvis stress.

Du kan sagtens have en periode, hvor der er meget at se til, uden at være stresset.

En vigtig forskel er, om du har mulighed for at restituere og finde tilbage til ro, når belastningen letter.

Hvis du efter en travl dag kan slappe af, sove, være sammen med mennesker, du holder af, og igen mærke glæde og overskud, er det noget andet end at være i en vedvarende stresstilstand.

Hvis du derimod oplever, at du konstant er på, har svært ved at koble fra og gradvist mister dit overskud, kan det være et tegn på, at belastningen er blevet for stor.

Stress og balancen mellem krav og ressourcer

En måde at forstå stress på er at se på balancen mellem krav og ressourcer.

Krav kan være alt det, der kræver noget af dig. Det kan være arbejdsopgaver, ansvar, relationer, praktiske opgaver, bekymringer eller forventninger – både udefra og fra dig selv.

Ressourcer er det, du har til rådighed for at håndtere kravene.

Det kan være tid, søvn, økonomi, støtte fra andre, fysisk energi, psykisk overskud, mulighed for restitution og oplevelsen af at have indflydelse på din situation.

Når kravene overstiger ressourcerne i en længere periode, kan belastningen blive for stor.

Det betyder også, at stress ikke nødvendigvis kræver, at der kommer flere krav.

Nogle gange bliver ressourcerne færre.

Hvis du for eksempel bliver syg, sover dårligt, mister en vigtig relation eller står i en krise, kan det, der tidligere var til at håndtere, pludselig føles overvældende.

Derfor kan stress ramme mennesker, som udefra set ikke har “for meget at lave”.

Det afgørende er ikke kun, hvad du har på din tallerken.

Det afgørende er også, hvor meget du har at møde det med.

Hvorfor reagerer vi forskelligt på stress?

To mennesker kan stå i nogenlunde samme situation og reagere meget forskelligt.

Den ene kan opleve en periode med mange arbejdsopgaver som udfordrende, men overkommelig.

Den anden kan blive så belastet, at søvn, koncentration og overskud begynder at svigte.

Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene er stærkere end den anden.

Vores reaktion på belastning afhænger af mange ting: vores livssituation, tidligere erfaringer, søvn, relationer, muligheder for restitution, graden af kontrol og indflydelse og de krav, vi stiller til os selv.

Derfor giver det heller ikke meget mening at sammenligne sig med andre og tænke:

“De kan jo godt klare det – hvorfor kan jeg ikke?”

Det relevante spørgsmål er snarere, om belastningen og de ressourcer, du har til rådighed, hænger sammen lige nu.

Hvordan ved man, om man har stress?

Det kan være svært selv at vurdere, hvornår almindelig travlhed er blevet til en belastning, man bør reagere på.

Måske har du bemærket, at du ikke længere sover så godt. Måske er det blevet sværere at koncentrere dig, du er mere irritabel, eller du føler dig konstant på overarbejde.

Måske er du bare blevet så træt, at du ikke længere kan genkende dig selv.

Stress kan vise sig på mange forskellige måder, og det er ikke nødvendigt at have alle de klassiske tegn for at være belastet.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan stress kan komme til udtryk, kan du læse min uddybende side om stresssymptomer. 

Hvis du er mere i tvivl om, hvorvidt det, du oplever, faktisk kan være stress, kan du også tage min stress-test: Har jeg stress?

En test kan naturligvis ikke stille en diagnose, men den kan være et sted at begynde, hvis du er blevet bekymret for dig selv.

Hvornår er det en god idé at søge hjælp?

Du behøver ikke vente, til du ikke længere kan få hverdagen til at hænge sammen, før du tager din belastning alvorligt.

Hvis du gennem længere tid føler dig presset, udmattet eller ude af stand til at finde ro, kan det være relevant at søge hjælp.

Det gælder også, hvis du stadig passer dit arbejde og din hverdag, men oplever, at det kræver langt mere af dig end tidligere.

Nogle gange kan det være en hjælp at få et blik udefra, før belastningen vokser sig større.

Som psykolog kan jeg hjælpe dig med at forstå, hvad der belaster dig, hvordan din stressreaktion hænger sammen med din situation, og hvad der kan være vigtigt at ændre.

Hvis du allerede oplever tydelige stresssymptomer eller er blevet sygemeldt med stress, kan du læse mere om stressbehandling hos psykolog.

Hvorfor vælge en psykolog frem for en AI-chatbot?

En chatbot kan være god til at give information og hjælpe dig med at sætte ord på det, du oplever. Men den kan ikke erstatte en psykolog, som kan forstå dig i din konkrete sammenhæng, opdage det, du måske ikke selv får øje på, stille de spørgsmål, der går et spadestik dybere, og give dig fagligt funderet modspil, når det er dét, du har brug for.

Psykolog i Lyngby med erfaring inden for stress

Jeg er autoriseret psykolog og har gennem mange år arbejdet med mennesker, der oplever stress, overbelastning og længerevarende belastninger.

Min praksis ligger i Kongens Lyngby, og jeg modtager klienter fra blandt andet Lyngby, Gentofte, Virum, Sorgenfri, Holte, Bagsværd, Gladsaxe, Birkerød, Allerød, Hellerup og resten af Storkøbenhavn.

Hvis du søger en psykolog i Storkøbenhavn med erfaring inden for stress og overbelastning, er du velkommen til at kontakte mig.

Kontakt Lyngbypsykologen

Læs mere om stress

Hvis du vil gå mere i dybden, kan du læse videre her:

Stresssymptomer – hvordan mærkes stress?
Læs om de forskellige måder, stress kan komme til udtryk på.

Har jeg stress? – test dig selv
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine egne oplevelser kan være tegn på stress.

Stressbehandling hos psykolog
Hvis du allerede oplever stress og gerne vil vide mere om, hvordan psykologisk behandling kan hjælpe.