Pårørendesamtaler
– psykologhjælp til pårørende i Lyngby

At være pårørende er et livsvilkår, der ofte har store konsekvenser for ens eget liv. Når et menneske, man holder af, bliver alvorligt syg, får psykiske problemer, udvikler et misbrug eller på anden måde kæmper med noget svært, kan det påvirke hele familien og hverdagen omkring den, der er ramt.

Med ”opgaven” som pårørende følger ofte overvældende og blandede tanker og følelser samt praktiske gøremål, der kan virke uoverskuelige. Mange pårørende yder over evne i forsøget på at pleje, tage hensyn til og hjælpe den, der har det svært. Samtidig bekymrer de sig, har dårlig samvittighed og kommer let til at tilsidesætte deres egne følelser, behov og reaktioner.

Du behøver ikke selv være den, der er syg, for at have brug for psykologhjælp.

Det kan være svært at række ud efter hjælp til sig selv, når ens opmærksomhed først og fremmest er rettet mod den, man er pårørende til. Men det kan være vigtigt også at have et sted, hvor der er plads til dig, dine reaktioner og det, situationen gør ved dig.

Når det er svært at være pårørende

Det er psykisk belastende at være pårørende, og det kan føre et væld af forskellige reaktioner med sig. For eksempel:

• Ked-af-det-hed og tristhed

• Udmattelse og træthed

• Bekymring og angst

• Sorg- og stressreaktioner

• Frustration, irritation og vrede rettet mod den, der er syg, eller mod omverdenen

• Skyldfølelse

• Skamfølelse, eksempelvis over at føle sig overbebyrdet

• Følelsen af ikke at slå til eller gøre nok

• Negligering af eget sociale liv og egne fritidsaktiviteter

• Håbløshed, magtesløshed og meningsløshed

• En oplevelse af hele tiden at skulle være stærk for andre

• Vanskeligheder med at mærke egne behov og sætte grænser

Der kan være stor forskel på, hvad man som pårørende oplever som mest belastende. Det afhænger blandt andet af ens relation til den, der er ramt, hvad vedkommende kæmper med, hvor længe situationen har stået på, og hvor meget ansvar man selv kommer til at tage.

Pårørende til en, der har det svært

Der findes mange forskellige situationer, hvor det kan være relevant at søge psykologhjælp som pårørende. Det kan eksempelvis være, hvis du er pårørende til:

• Et barn eller en ung, der mistrives

• En partner eller ægtefælle, der har det psykisk svært eller er ramt af alvorlig fysisk sygdom

• En forælder, der er ramt af alvorlig sygdom, demens eller andre aldersrelaterede vanskeligheder

• En person med stress, depression, angst eller andre psykiske vanskeligheder

• En person med et alkohol- eller stofmisbrug

• En søskende eller et andet nært familiemedlem, der kæmper med noget svært

• En nærtstående, der er alvorligt syg eller døende

• En person, du har mistet, hvor sorgen eller dine reaktioner fortsat fylder meget

Nogle gange er det selve sygdommen eller problemet, der fylder. Andre gange er det de forandringer, der sker i relationen, familien og hverdagen, som bliver det sværeste.

Når dit barn har det svært

Som forælder til et barn eller en ung, der mistrives, kan man let komme til at bruge alle sine kræfter på at hjælpe barnet.

Man skal måske forsøge at skabe overblik, finde den rette hjælp, tale med skole eller andre fagpersoner, motivere barnet, rumme barnets følelser, være stærk og samtidig håndtere sin egen bekymring. Måske kæmper man for at få den hjælp, man oplever, at barnet har brug for.

Når ens barn har det svært, er der for mange forældre ikke rigtig noget valg: Man giver alt, hvad man har.

Men det kan være rigtig hårdt at stå i over længere tid. Der kan samtidig være følelser af afmagt, frustration, vrede, sorg eller skyld, som det kan være svært at give plads til, fordi barnets behov naturligt fylder mest.

Hvis du er bekymret for dit barns trivsel, kan du også læse mere om tegn på mistrivsel hos børn og unge og om psykologhjælp til børn.

Hvis det er en teenager eller ung, kan du læse mere om mistrivsel blandt unge og psykologhjælp til unge.

Du kan også læse mere her mulighederne for forældrerådgivning og forældresparring hos mig.

Når ens partner bliver syg eller får det psykisk svært

Når ens ægtefælle eller partner får det psykisk svært eller bliver ramt af alvorlig fysisk sygdom, kan hele hverdagen ændre sig.

Måske overtager du mere af det praktiske. Måske bliver du den primære forælder, hvis I har mindre børn. Måske skal du hjælpe med at holde styr på aftaler, behandling eller kontakt til andre omkring den syge.

Samtidig kan du være dybt bekymret for den, du elsker, og måske føle et stort ansvar for at få hverdagen til at fungere.

Det kan være svært både at være den, der skal støtte, og samtidig selv have brug for støtte.

Nogle pårørende oplever også, at der opstår en svær balance mellem ønsket om at være der for sin partner og behovet for selv at have et liv, egne grænser og plads til at trække vejret.

Når man er voksen og pårørende til sine forældre

Som voksen pårørende til en forælder, der rammes af alvorlig sygdom som demens, kræft eller anden alvorlig sygdom, kan det være svært at få de forskellige dele af livet til at hænge sammen.

Du har måske arbejde, ægtefælle, børn og dit eget hjem, samtidig med at din forælder pludselig har brug for mere hjælp, pleje, praktisk støtte eller følelsesmæssig omsorg.

For mange bliver det en svær balance mellem på den ene side at ville være der for sin mor eller far og på den anden side at være forpligtet mange andre steder i sit eget liv.

Det kan føre til dårlig samvittighed, bekymring og en følelse af ikke at gøre nok. Nogle oplever også frustration, irritation eller vrede – både rettet mod den syge forælder og mod andre familiemedlemmer, som man måske ikke oplever stiller op på samme måde.

Det kan være ekstra svært, hvis sygdommen ændrer den person, man kender. Måske bliver din mor eller far mere krævende, ensom, vred eller afhængig af dig, samtidig med at det kan være svært for vedkommende at forstå, at du ikke bare kan sætte dit eget liv på pause.

Når en, man holder af, har et misbrug

Som pårørende til en person med et alkohol- eller stofmisbrug kan man over tid opleve at miste grebet om og kendskabet til den person, man kendte.

Der kan være brud på tillid, mistanke, bekymring og frygt. Måske forsøger du igen og igen at motivere den, der har et misbrug, til at søge hjælp. Måske oplever du, at du løber panden mod en mur.

Der kan også være perioder, hvor håbet vender tilbage, og hvor du tror, at tingene er ved at blive bedre – for derefter igen at opleve, at misbruget vender tilbage.

Det kan efterlade dig med følelser af svigt, frustration, vrede, sorg og håbløshed.

Hvis du selv eller en, du holder af, kæmper med alkohol- eller stofmisbrug, kan du også læse mere om hjælp til og behandling af alkohol- og stofmisbrug.

Når én i familien har det svært

Når et menneske i en familie bliver alvorligt syg, mistrives eller kæmper med et misbrug, påvirker det sjældent kun den enkelte.

Familien er et system af relationer, hvor vi gensidigt påvirker hinanden. Når der sker en forandring ét sted i familien, kan det derfor også ændre hverdagen, rollerne, kommunikationen og relationerne andre steder.

Det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper den, der har det svært, samtidig med at man passer på sig selv og resten af familien.

Nogle gange giver det mening, at du som pårørende har dine egne individuelle samtaler. Andre gange kan det være relevant at inddrage flere familiemedlemmer og arbejde med det, der sker mellem jer.

Hvis flere i familien er påvirket af situationen, kan familieterapi være en mulighed.

Pårørende har også brug for et sted, hvor der er plads til dem

Rigtig mange pårørende har svært ved at søge hjælp til sig selv, fordi det først og fremmest er den syge eller den, der har det svært, der bliver prioriteret og tænkt på.

Men du behøver ikke vente, til du selv er blevet alvorligt belastet, før du søger hjælp.

Et psykologforløb kan være relevant, hvis du oplever, at situationen fylder meget, hvis du er udmattet, bekymret eller stresset, hvis du har svært ved at finde ud af, hvor dine egne grænser går, eller hvis du har brug for et sted at tale om de følelser, der ikke rigtig er plads til andre steder.

Det kan også være, at du egentlig ikke ved, hvad du har brug for. Du ved måske bare, at du ikke længere kan blive ved med at stå alene med det.

Det behøver du heller ikke vide på forhånd.

Samtaleforløb for pårørende

I et forløb med fokus på din rolle som pårørende tager vi udgangspunkt i dig, din situation og det, du oplever som svært.

Samtalerne kan blandt andet handle om:

• At passe bedre på dig selv, samtidig med at du fortsat støtter den, du holder af.

• At forstå dine egne reaktioner og blive klogere på, hvad situationen gør ved dig.

• At få et fortroligt rum, hvor du kan tale frit om tanker, følelser og frustrationer uden at skulle tage hensyn til den, du er pårørende til.

• At finde en bedre balance mellem dine egne behov og det ansvar, du oplever at have over for andre.

• At blive tydeligere omkring dine grænser og finde ud af, hvad du kan og vil tage ansvar for.

• At finde konkrete måder at håndtere hverdagen på, så du ikke bruger alle dine kræfter på at få situationen til at hænge sammen.

• At arbejde med skyld, skam, vrede, sorg, bekymring eller afmagt, når de fylder.

• At styrke kommunikationen med den, du er pårørende til, så I bedre kan tale om behov, forventninger og grænser.

I relationen til vores nærmeste ønsker vi ofte at undgå at belaste hinanden eller være til ulejlighed. Det kan betyde, at både den sygdomsramte og de pårørende undlader at tale om det, der er svært, af frygt for at såre eller skabe yderligere bekymring.

Det kan skabe fejlantagelser om, hvordan den anden tænker og føler, føre til misforståede hensyn eller gøre, at man kommer til at sige eller gøre noget, der stik imod hensigten skaber afstand.

Derfor kan kommunikation og tydelighed omkring egne behov være et vigtigt fokus i samtalerne.

Børn som pårørende

Børn kan også blive pårørende, når en forælder eller et andet nært familiemedlem går bort, har alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, kæmper med et misbrug eller er ramt af eksempelvis sorg, angst, stress eller depression.

Det kan være svært for et barn at forstå, hvad der sker, og samtidig være vidne til de voksnes reaktioner og følelser. Barnet kan være bekymret for, hvad der skal ske med den, der er syg, eller være bange for at miste vedkommende.

Hvis en forælder er i følelsesmæssig krise eller har store humørudsving, kan barnet også komme til at gå og passe på. Nogle børn forsøger at gøre alt, hvad de kan, for at undgå konflikter eller udbrud.

Børn er ofte gode til at lure, hvad omgivelserne forventer af dem. I en svær familiesituation kan det derfor påvirke, hvor meget og hvordan barnet viser sine egne følelser og behov.

Nogle børn pakker deres egne følelser væk og bliver meget ”nemme” eller ”dygtige”, fordi de ikke vil belaste deres forældre yderligere. Andre reagerer mere udadtil og kan blive vrede, urolige eller udadreagerende derhjemme eller i skolen.

Et barn, der er pårørende, kan også trække sig fra kammerater, miste lysten til de ting, det plejer at kunne lide, få ondt i maven, ikke have lyst til at gå i skole eller enten klynge sig mere til sine forældre eller skubbe dem væk.

Hvis dit barn selv har det svært, kan du læse mere om samtaleforløb for børn hos her: børnepsykolog og tegn på mistrivsel hos børn og unge.

Skyggebarn – når ens søskende har det svært

”Skyggebarn” er en betegnelse, der bruges om børn, der har en søskende med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom eller en diagnose, der fylder meget i familielivet.

Som forælder er man naturligt optaget af at hjælpe, hvis ens barn har det svært eller er sygt. Men det kan betyde, at det raske barn kommer til at stå i skyggen.

Barnet kan opleve, at dets behov bliver overset, at der ikke er plads til det, eller at det ser sine forældre være frustrerede, bekymrede eller kede af det.

Nogle børn reagerer ved at undertrykke deres behov og forsøge at være ”perfekte” og ”nemme”. De fortæller måske ikke deres forældre, hvis noget er svært, fordi de ikke vil belaste dem yderligere.

Andre børn reagerer modsat ved at skrue op for kommunikationen og blive mere voldsomme i måden, de viser vrede eller ked-af-det-hed på, fordi de vil være sikre på at blive hørt og set.

Uanset hvordan barnet reagerer, kan det være rigtig svært at have en søskende, der kæmper med noget. De strategier, barnet udvikler for at kunne være i situationen, kan også få betydning senere i livet.

Samtalestøtte til børn som pårørende

Samtaler hos mig kan give barnet et frit rum, hvor der er plads til barnets egne tanker, følelser og behov, uden at barnet skal tage hensyn til de voksnes følelser.

Som psykolog kan jeg også hjælpe barnet og forældrene med at forstå og normalisere nogle af de reaktioner, barnet oplever.

Det kan være en lettelse for et barn at høre, at andre børn også kan opleve frustration, vrede, sorg eller ambivalente følelser over for deres forældre eller den søskende, der er syg. Det kan være med til at lette den dårlige samvittighed, som nogle børn går rundt med.

Jeg kan også hjælpe barnet med at komme ud af skyggen, få øje på oversete behov og finde måder at kommunikere dem videre til mor eller far.

Læs mere om psykologhjælp til børn og psykologhjælp til unge.

Til dig, der selv var pårørende som barn

Det kan også være, at du som barn oplevede at være pårørende til en forælder eller søskende, men aldrig rigtig fik den hjælp, du havde brug for til at komme godt igennem det.

Det er ikke for sent at give dig selv det rum, der måske manglede dengang.

I samtalerne kan vi sammen blive klogere på, hvad det var for dig at være i den situation, du voksede op i, hvilke strategier du udviklede for at kunne være i det, og hvordan du måske stadig gør brug af dem i dit liv i dag.

Måske har strategierne været hjælpsomme for dig på et tidspunkt, men ikke længere er det. Måske ønsker du at udvikle andre måder at være i dine relationer på eller få mere plads til dine egne behov.

Der kan også være sorg, frustration, vrede eller andre følelser, som først senere i livet bliver mulige at give plads.

Har du brug for psykologhjælp som pårørende?

Hvis du er pårørende og oplever, at situationen fylder meget, er du velkommen til at kontakte mig.

Du behøver ikke på forhånd vide, om du har brug for et længere psykologforløb, en enkelt samtale eller noget helt tredje. Vi kan begynde med at tale om, hvad du står i, og hvad du har brug for hjælp til.

Jeg tilbyder pårørendesamtaler hos psykolog i Lyngby til voksne og unge og kan også have samtaler med børn, der er pårørende.

Du kan kontakte mig for en kort afklarende snak eller booke en tid, hvis du allerede ved, at du gerne vil begynde et samtaleforløb.