Mistrivsel blandt unge
– årsager, tegn og hjælp

Mistrivsel blandt unge er et stigende problem. De nyeste undersøgelser af den danske ungdom viser, at det går den forkerte vej både for piger og drenge. Der findes ikke noget entydigt svar på, hvad årsagen er til denne negative udvikling, men forskningen peger på nogle faktorer, der i høj grad rammesætter ungdomslivet i dag.

Mistrivsel hos unge kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle unge bliver triste eller bekymrede, mens andre bliver mere irritable, trækker sig fra venner og familie eller mister lysten til skole og fritidsinteresser. For nogle unge kan mistrivslen også vise sig som lavt selvværd, præstationspres, skolefravær, søvnproblemer eller en oplevelse af ikke at være god nok.

Hvad er mistrivsel blandt unge?

Mistrivsel er ikke én bestemt tilstand og kan ikke altid forklares med én enkelt årsag. At være ung er forbundet med mange forandringer og udfordringer, og det kan i perioder være svært at finde ud af, hvem man er, hvor man hører til, og hvordan man skal navigere i de mange forventninger, der møder én.

Der kan derfor være stor forskel på, hvordan mistrivsel kommer til udtryk fra ung til ung. Det er heller ikke altid let at vide, hvornår der er tale om almindelige udfordringer i ungdomslivet, og hvornår en ung har brug for hjælp.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en ung mistrives, kan du læse mere om tegn på mistrivsel hos børn og unge, og hvornår det kan være relevant at søge hjælp.

Hvorfor mistrives unge?

Der findes ikke én forklaring på, hvorfor flere unge oplever mistrivsel. Ungdomslivet er påvirket af mange forskellige forhold, og ofte er det samspillet mellem flere faktorer, der har betydning.

Forskningen peger blandt andet på nogle af de samfundsmæssige og kulturelle forhold, der rammesætter ungdomslivet i dag:

• Præstationskulturen og individualisering, der placerer et alt for ensidigt fokus på den enkeltes præstation, f.eks. karakterer.

• Højt tempo og øget pres på alle livsarenaer og særligt i uddannelsessystemet (acceleration).

• De sociale mediers indtog og forbrugerkulturen omkring dette.

• Psykologisering af de udfordringer, de unge møder: Presset vendes indad, og løsninger søges i tilpasning af psyken. Samtidig mener nogle forskere, at grænserne for, hvad der opfattes som normalt eller ”en del af livet”, og hvad der opfattes som en psykisk lidelse eller en ”unormal” reaktion, der kræver professionel hjælp, har rykket sig. Dette skyldes måske også, at det i dag ikke er et tabu at italesætte sine problemer på samme måde, som det var tidligere.

Typiske årsager til mistrivsel hos unge

Ud over de mere overordnede samfundsmæssige forhold kan der være mange forskellige årsager til, at en ung mistrives. I mit arbejde som psykolog ser jeg blandt andet unge, hvor mistrivsel hænger sammen med:

• angst og bekymringer

• mobning, ensomhed eller sociale udfordringer

• manglende tro på sig selv og negativ selvforståelse

• præstationspres og for høje forventninger

• perfekthedskultur, perfektionisme og angst for at fejle eller være ”forkert”

• identitetsproblematikker og usikkerhed om, hvem man er

• faglige udfordringer i skolen eller på ungdomsuddannelsen

• skolefravær og vanskeligheder ved at få hverdagen til at hænge sammen

• skilsmisse eller konflikt mellem forældre

• en svær relation til mor, far eller søskende

• at have en søskende med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom (skyggebarn)

• kærestesorger og andre belastende livsforandringer.

Nogle unge oplever mistrivsel i en periode uden at udvikle en psykisk lidelse, mens mistrivsel for andre kan være forbundet med eksempelvis depression, angst eller meget lavt selvværd. 

Du kan læse mere om symptomer og behandling af forskellige psykiske problemstillinger og behandlingsområder her.

Tegn på mistrivsel hos unge

Tegn på mistrivsel hos unge kan være meget forskellige. Nogle unge bliver mere stille og trækker sig fra venner og familie, mens andre bliver mere irritable, urolige eller får flere konflikter med deres omgivelser.

Mistrivsel kan blandt andet komme til udtryk gennem tristhed, angst og bekymringer, ensomhed, lavt selvværd, stærk selvkritik, søvnproblemer, skolefravær eller manglende glæde ved ting, den unge tidligere har været glad for. For nogle unge kan det være svært at fortælle andre, hvordan de egentlig har det, og mistrivslen kan derfor være svær at få øje på.

Der findes altså ikke én bestemt måde at reagere på, når man ikke trives. Det vigtigste er ofte at være opmærksom på forandringer i den unges måde at være på og på, om det, der er svært, begynder at påvirke skole, venner, familie eller andre dele af hverdagen.

Du kan læse mere om tegn på mistrivsel hos børn og unge, hvis du er bekymret for, om et barn eller en ung mistrives.

Hvornår har en ung brug for hjælp?

Det kan være svært at vide, hvornår mistrivsel er noget, man skal reagere på, og hvornår man kan se tiden an. Som forælder kan det også være svært at vide, om det, man ser hos sin teenager, er en del af de almindelige forandringer i ungdomslivet, eller om den unge har brug for professionel hjælp.

Du behøver ikke vente, til den unge har det meget dårligt, før du søger hjælp. Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis den unge gennem længere tid ikke trives, hvis der er sket en tydelig ændring i humør eller adfærd, hvis skolefravær eller sociale problemer fylder meget, eller hvis den unge selv giver udtryk for, at det er svært at få hverdagen til at fungere.

En psykologisk samtale behøver heller ikke tage udgangspunkt i, at man på forhånd ved, hvad der er galt. Sammen kan vi undersøge, hvad den unge oplever, hvad der påvirker trivslen, og hvad der kunne være hjælpsomt.

Hvis du overvejer psykologhjælp til en ung eller du selv er ung og oplever udfordringer, som du har brug for at tale med nogen om, kan du læse mere om psykologhjælp til unge og om, hvordan jeg arbejder med unge.

Du er også velkommen til at kontakte mig for en kort snak eller hvis du ønsker at bestille en tid.

Børns og unges trivsel er min hjertesag

At bidrage til at skabe trivsel for børn og unge er en hjertesag for mig. Gennem knap 15 år som psykolog har en stor del af mit klientel været unge og studerende, og mit arbejde med dem har givet mig et bredt indblik i, hvordan børn og unge kan opleve og håndtere de mange krav, forventninger og udfordringer, der præger deres liv.

Jeg bliver ofte optaget af, hvordan den unges mistrivsel hænger sammen med de sammenhænge, den unge er en del af. Børn og unge har, i modsætning til voksne, typisk ikke meget at skulle have sagt om de rammer, vi skaber for dem – de skal bare leve i dem. Som psykolog ser jeg det derfor også som en af mine fornemste opgaver at hjælpe børn og unge med at få deres stemme hørt og være med til at sikre, hvor jeg kan, at vi som samfund får skabt et børne- og ungdomsliv, der er til at holde ud at være i, og hvor størstedelen trives.

Mit arbejde foregår derfor ikke kun i terapirummet med de børn, unge og forældre, jeg taler med, men også i den offentlige debat, hvor jeg gerne råber højt, hvis jeg føler, jeg kan bidrage med indblik i de tendenser, jeg ser.

Læs min publicerede artikel om børns og unges mistrivsel.