Tegn på mistrivsel hos børn og unge
– hvornår skal man søge hjælp?

Der kan være mange tegn på, at et barn eller en ung ikke trives, og tegnene er sjældent entydige. De afhænger blandt andet af barnets eller den unges alder, personlighed, situation og hvad der ligger bag mistrivslen.

Som forælder er det derfor måske vigtigst at være opmærksom på forandringer i dit barns eller din unges adfærd og måde at være på. Hvis du oplever, at dit barn eller din teenager har ændret sig, eller hvis du gennem længere tid er bekymret for dit barns eller din unges trivsel, er det en god idé at være nysgerrig på, hvad der sker, og tage din bekymring alvorligt.

Typiske tegn på mistrivsel hos børn og unge

Mistrivsel kan komme til udtryk både følelsesmæssigt, fysisk, socialt og i forbindelse med skole og hverdag.

Typiske tegn på mistrivsel hos børn og unge kan være:

• nedtrykthed eller manglende glæde

• mere irritation, vrede eller hyppige konflikter

• hyppig gråd

• mange bekymringer eller mere angst end tidligere

• ondt i maven eller hovedpine uden en tydelig fysisk årsag

• længerevarende problemer med søvn eller appetit

• at barnet eller den unge trækker sig fra venner, sociale sammenhænge eller interesser

• ensomhed eller vanskeligheder med at være sammen med andre

• skolevægring: øget skolefravær eller modvilje mod at gå i skole 

• ændringer i barnets eller den unges faglige præstationer

• koncentrationsproblemer

• uro og rastløshed eller omvendt passivitet og manglende energi

• meget høje krav til sig selv eller stærk frygt for at fejle

• lavt selvværd eller en negativ opfattelse af sig selv

• ændringer i barnets eller den unges adfærd

• tilbagegang i færdigheder, barnet tidligere har mestret

• selvskadende adfærd.

Et enkelt af disse tegn betyder ikke nødvendigvis, at et barn mistrives. Det afgørende er blandt andet hvor længe forandringen har stået på, hvor meget den fylder, og hvordan den påvirker barnets hverdag og liv.

Hvornår bør man søge hjælp til et barn eller en ung?

Det kan være svært som forælder at vide, hvornår mistrivsel hos et barn eller en ung er noget, man skal reagere på, og hvornår man kan se tiden an. Du behøver ikke vente, til dit barn eller din teenager har det meget dårligt.

Det kan være relevant at tale med en psykolog, hvis du oplever vedvarende forandringer i dit barns eller din unges humør eller adfærd, hvis barnet eller den unge ikke længere fungerer som normalt i skolen eller socialt, eller hvis du som forælder igen og igen går rundt med en bekymring for, om dit barn trives.

Du behøver heller ikke vide på forhånd, hvad der er galt. En psykologisk samtale kan blandt andet bruges til sammen at undersøge, hvad du ser, hvordan barnet eller den unge oplever sin situation, og hvad der kunne være hjælpsomt.

Hvis du overvejer, om psykologisk behandling kunne være relevant, kan du læse mere om behandling af mistrivsel hos børn og, hvis det handler om en teenager eller ung, om psykologhjælp til unge.

Hvad kan være årsag til mistrivsel hos børn og unge?

Mistrivsel kan have mange forskellige årsager, og ofte er der ikke én enkelt forklaring.

Det kan eksempelvis hænge sammen med:

• angst og bekymringer

• mobning

• lavt selvværd og negativ selvforståelse

• perfektionisme og præstationspres

• faglige eller sociale udfordringer i skolen

• en utryg klassekultur

• ensomhed

• skilsmisse eller konflikter mellem forældrene

• vanskelige relationer i familien

• sygdom hos barnet eller i familien

• at have en søskende med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom

• tab af en nærtstående

• andre belastende oplevelser eller livsforandringer.

Nogle gange er det tydeligt, hvad der har udløst mistrivslen. Andre gange er det sværere at forstå, hvorfor barnet eller den unge har det, som de har. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at du som forælder har gjort noget forkert.

Mistrivsel kan se forskelligt ud fra barn til barn og fra ung til ung

Tegn på mistrivsel kan komme til udtryk på mange forskellige måder og kan ses hos både børn og unge. Nogle bliver stille og trækker sig, mens andre bliver vrede eller urolige, får flere konflikter med omgivelserne eller mister lysten til skole, venner eller fritidsinteresser. Mistrivsel kan også vise sig gennem skolefravær, ændrede relationer, stærk selvkritik eller øget bekymring.

Hos yngre børn kan mistrivsel desuden oftere komme til udtryk gennem fysiske symptomer som hovedpine eller mavepine, eller gennem et øget behov for at være tæt på forældrene og vanskeligheder ved at være adskilt fra dem. Hos større børn og unge kan de samme former for mistrivsel komme til udtryk på andre måder eller være sværere at få øje på, blandt andet fordi den unge i højere grad kan trække sig eller holde sine følelser for sig selv.

Der findes altså ikke én bestemt måde at reagere på, når man mistrives. Hos teenagere kan det desuden nogle gange være sværere at vide, hvad der handler om almindelige forandringer i ungdomslivet, og hvad der kan være tegn på mistrivsel. Det vigtigste er derfor ikke, om reaktionen passer på en bestemt liste over tegn, men om der er sket en markant eller vedvarende ændring i barnets eller den unges måde at være på, og på om ændringerne påvirker forholdet til skole, venner, familie eller andre dele af hverdagen.

Når man bliver bekymret for sit barn, kan det være naturligt først at spørge: Hvad er der galt med mit barn? Men egentlig kan det ofte være mere hjælpsomt at være nysgerrig på, hvad reaktionen fortæller og derfor i stedet spørge: Hvad forsøger mit barns reaktioner måske at fortælle os?

Barnet er mere end det, der er svært

Når et barn eller en ung mistrives, kan det være naturligt som forælder at komme til at fokusere meget på det, der er svært: Hvorfor er mit barn så ked af det? Hvorfor vil hun ikke i skole? Hvorfor bliver han så vred? Hvorfor kan hun ikke bare slippe bekymringerne?

I mit arbejde som psykolog er jeg optaget af ikke kun at se på det, der er svært, men også på barnets eller den unges egen oplevelse af situationen. Jeg er nysgerrig på, hvad der sker omkring barnet eller den unge, hvordan han eller hun selv forstår det, og hvad dennes reaktioner måske fortæller os.

Det betyder også, at jeg ikke først og fremmest ser barnet eller den unge som et problem, der skal løses. Sammen undersøger vi i stedet, hvad der er på spil, hvad der står i vejen for hendes eller hans trivsel, og hvad der kan være hjælpsomt. Vi ser samtidig efter de erfaringer, værdier, færdigheder og relationer, der fortæller andre historier om barnet eller den unge end dem, der handler om mistrivsel.

For mig er det vigtigt, at alle - uanset alder - oplever at blive set, hørt og taget alvorligt – og at der er plads til, at noget kan være svært uden at man selv bliver gjort til problemet.

Er du bekymret for dit barns eller din teenagers trivsel?

Hvis du er forælder til et barn eller en teenager og er bekymret for dit barns trivsel, er du velkommen til at kontakte mig. Du behøver ikke på forhånd vide, om dit barn eller din unge har brug for psykologbehandling. Hvis du selv er ung og overvejer om du har brug for at snakke med en psykolog, er du også mere end velkommen til at ringe eller skrive til mig.

Jeg tilbyder psykologhjælp til børn og unge i Lyngby og omegn, og vi kan tage en kort afklarende snak om det, du oplever, og om et psykologforløb kunne være relevant.

Kontakt mig her

Læs mere

Behandling af mistrivsel hos børn 

Læs mere om, hvordan jeg kan hjælpe, hvis dit barn mistrives.

Psykologhjælp til unge

Læs mere om psykologsamtaler for unge, og hvordan et forløb kan foregå.