Lavt selvværd, selvkritik og perfektionisme
De fleste af os kender til, at en kritisk stemme dukker op af og til og får os til at føle, at vi ikke er gode nok, tvivle på os selv eller blive bange for at fejle. Men når den kritiske stemme får for meget plads, kan den være med til at skabe lavt selvværd, hård selvkritik og perfektionisme, som kan blive meget hæmmende for vores liv og hverdag.
Det kan være svært at kaste sig ud i noget, når man har en indre kritisk stemme, der konstant fortæller én, at man ikke er dygtig nok, helt sikkert kommer til at fejle, at andre tænker dårligt om én, eller at det, man gør, aldrig er godt nok.
Hvis du oplever lavt selvværd, stærk selvkritik eller perfektionisme, der fylder meget i dit liv, kan et psykologforløb være en mulighed for at undersøge, hvad der ligger bag, hvordan det påvirker dig, og hvad du gerne vil have anderledes.
Tegn på lavt selvværd og selvkritik
Der findes ingen diagnostiske kriterier for lavt selvværd, men der er en række tegn og mønstre, som mange med lavt selvværd eller stærk selvkritik kan genkende. Det kan blandt andet være:
Negative eller meget kritiske tanker om sig selv
Høje krav til sig selv
En følelse af ikke at være god nok, dygtig nok, smuk nok eller værdig nok
Hyppig følelse af tristhed eller modløshed
En generel følelse af at være dårligere end andre
Konstant selvvurdering og sammenligning med andre
Stor frygt for at begå fejl eller blive vurderet negativt
Tendens til at stille meget høje krav til sig selv
Læs mere:
Hvis du gerne vil undersøge, om du selv kæmper med lavt selvværd, kan du læse mere om lavt selvværd og test.
Hvis du genkender dig selv i meget høje krav og et stort behov for at gøre tingene perfekt, kan du læse hvad der kendetegner perfektionisme.
Hvis du overvejer psykologisk hjælp, kan du læse mere om behandling af lavt selvværd, selvkritik og perfektionisme.
Psykolog i Lyngby for lavt selvværd, selvkritik og perfektionisme
Hvis du søger en psykolog i Lyngby eller omegn på grund af lavt selvværd, selvkritik eller perfektionisme, tilbyder jeg psykologisk behandling og samtaleforløb, hvor vi sammen undersøger, hvordan de kritiske tanker, høje krav og forestillinger om ikke at være god nok påvirker dig og dit liv.
Jeg arbejder blandt andet narrativt og er optaget af ikke kun at se på det, der er svært, men også på de erfaringer, værdier, færdigheder og forståelser, der fortæller andre historier om dig. Målet er ikke at finde en bestemt fejl ved dig, men sammen at undersøge, hvad der står i vejen for, at du kan leve på en måde, der giver mening for dig.
Hvis du genkender dig selv i noget af det, du har læst, er du velkommen til at kontakte mig for en kort afklarende snak om, hvorvidt et psykologforløb kunne være relevant for dig.
Kontakt / Book tid
OBS: Hvis du har følsomme oplysninger bedes du skrive direkte på mail: kontakt@lyngbypsykologen.dk

