Mistrivsel hos børn & unge

Desværre er der rigtig mange børn og unge i dag, der mistrives. Mistrivslen, der nogle gange kan føre til decideret skolevægring, kan have mange årsager. Nogle af dem, jeg ofte ser, er:

• Mobning

• Faglige eller sociale udfordringer i skolen (herunder et usikkert eller svært klassemiljø)

• Manglende tro på sig selv

• For høje forventninger / Perfektionisme / Angst for at fejle

• Skilsmisse eller konflikt mellem forældre

• En svær relation til mor eller far

• At have en søskende med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom (skyggebarn)

 

Behandling af mistrivsel

Første skridt, når jeg har samtaler med børn og unge, er at få skabt en god relation, hvor barnet/den unge føler sig tryg og har tillid til mig. Det er alfa og omega for, at det overhovedet bliver muligt at arbejde med at skabe større trivsel. Jeg lægger også stor vægt på, at samtalerne er et rum, hvor barnet/den unge ikke skal føle, at de skal præstere – der er ingen rigtige og forkerte svar.

Når der er skabt et rart rum for barnet/den unge, handler samtalerne om at komme til bunds i årsagerne til mistrivslen, hvis dette ikke er klart på forhånd. Derfra arbejder vi videre med årsagerne (se evt. under nogle af de andre behandlingskategorier for mere specifikke eksempler på behandling). Samtalerne tilpasses selvfølgelig efter barnets/den unges alder og evner for selvrefleksion. Dette kan også gælde samtalernes længde. 

I et samtaleforløb, der omhandler mistrivsel hos et barn eller en ung, giver det ofte mening, at den ene eller begge forældre inddrages i behandlingen. Dette kan både gøres sådan, at mor eller far er med hver gang eller gøres ved at barnet eller den unge har individuelle samtaler, som indimellem kombineres med samtaler, hvor mor og/eller far deltager.

 

Børns og unges trivsel er min hjertesag

At bidrage til at skabe trivsel for børn og unge er en hjertesag for mig. Som psykolog får jeg et bredt indblik i, hvordan børn og unge generelt går rundt og har det, og denne viden vil jeg gerne bruge bedst muligt. Børn og unge har, i modsætning til voksne, typisk ikke meget at skulle have sagt om de rammer, vi skaber for dem – de skal bare leve i dem. Jeg ser det derfor også som en af mine fornemste opgaver at hjælpe børn og unge med at få deres stemme hørt og være med til at sikre, hvor jeg kan, at vi som samfund får skabt et børne- og ungdomsliv, der er til at holde ud at være i og hvor størstedelen trives. Mit arbejde foregår derfor ikke kun i terapirummet med de børn, unge og forældre, jeg taler med, men også i den offentlige debat, hvor jeg gerne blander mig, hvis jeg føler, jeg kan bidrage med at skabe indblik i de tendenser, jeg ser. 

 

Læs publiceret artikel om børns og unges mistrivsel her.