top of page

Lyngbypsykologen

V. AUTORISERET PSYKOLOG KAROLINE DEBOIS

Hvad kendetegner en perfektionist?

At være perfektionist behøver ikke at være et problem, men hvis du presser dig selv så hårdt, at det fører til eksempelvis handlingslammelse, går ud over dit helbred, som det ses ved udmattelse eller stress eller går ud over dine relationer, er det tegn på, at perfektionismen er usund. At være perfektionist behøver heller ikke at føre til lavt selvværd, men det kan det gøre, hvis du oplever at du ikke kan leve op til de krav, du stiller til dig selv.



Hvordan ved jeg, om jeg er perfektionistisk?


Perfektionisme er ikke en diagnose og der findes ikke en test, der kan svare på, om du er ramt af perfektionisme. Men hvis du er i tvivl om kravene til dig selv har taget overhånd i dit liv eller skubber dig ud af balance, når du sidder med opgave, kan du med stille dig selv følgende spørgsmål:


  • Har du svært ved at komme i gang med en opgave?

  • Er det svært for dig at acceptere fejl og en gang imellem bare gøre tingene ok?

  • Har du det sjovt i processen?

  • Er de krav, du stiller til mig selv, rimelige?

  • Tillader du dig selv de pauser, du har brug for?

  • Sover og spiser du ordentligt?

  • Kan du prioritere tid til andet eller andre eller har du kun fokus på arbejdet/opgaven?


Svarer du ’ja’ til de første to spørgsmål og ’nej’ til resten (mindre kan også gøre det), kunne det være en god ide at være opmærksom på, hvordan høje krav til dig selv og måske perfektionisme generelt påvirker dit liv: Hvad er dine tanker om dig selv? Er de generelt negative og kritiske?

Og hvordan går du egentlig rundt og har det?



Som sagt behøver perfektionisme ikke at føre til lavt selvværd, men det kan gøre det. Og høje krav kan desuden føre til, at man får presset sig selv alt for hårdt og risikerer udmattelse og stress. I begge tilfælde kan det være en god ide at få hjælp til at ændre på adfærdsmønstrene, hvis ikke det er muligt at gøre det selv.


Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl eller føler du behov for hjælp. Du kan kontakte mig her.


Du kan også læse mere om behandling af lavt selvværd eller stress

Kontakt / Book tid

OBS:  Hvis du har følsomme oplysninger bedes du skrive direkte på mail: kontakt@lyngbypsykologen.dk

bottom of page